ConsiderThis

Din digitale værktøjskasse

Har du en content plan?
Kom godt i gang!

Har du overblikket over dit content? Har du ikke allerede en content plan, så er det nu, du skal have den. En content plan er et vigtigt værktøj, der strukturer din dagligdag, når du skal planlægge og lave content til dine kanaler. Det er jo helt skåret ud en plan for dit content. Hvad skal ud hvor? Og hvornår? Og har du styr på alle eksterne og interne aktiviteter, som påvirker eller er med til at skabe dit content?

 

Jeg har selv siddet som SoMe redaktør i en stor NGO og der var den guld værd! Når der er mange bolde i luften, mange interessenter og historier, der skal rykkes på, så giver den et perfekt overblik. I dag bruger jeg den stadigvæk, hvor jeg planlægger på tværs af virksomheder, kampagner, mærkedage, events og så videre. 

 

Her kan du se, hvordan min content plan kan se ud. Her lavet i Numbers. Farverne giver mening, når du kommer til listen med gode råd. 

Eksempel på contentplan

Hvorfor skal jeg have en?

Du skal have (og bruge) en content plan, fordi det giver dig overblikket over dine kanaler, og det indhold du skal sende ud. Du ved, hvad der sker eksternt og internt, som du skal have med i planlægningen af content. Og så slipper du for:

– først at opdage 23.39 at i dag var en mærkedag, der var oplagt for din virksomhed

– en masse content, der klumper sammen på kanalerne

– for sent at høre om det event, din kollega var til, der havde været gode historier i


Der er desværre mange oplagte content idéer, som man misser, da man simpelthen ikke har overblikket eller er på forkant.


Sådan gør du

Når du skal lave en content plan, så er dit årshjul et godt sted at starte: dyk ned i alt det, du ved, der sker i din virksomhed. Søg så eksternt: er der relevante mærkedage, events eller politiske indslag, som er relevante for dig? Med den info, så hopper du ind i Excel, Numbers eller lign, hvor du opretter måned for måned med alle månedens dage og dine kanaler og eksterne og interne events – og så er det ellers bare at udfylde. 

Gode råd til din content plan


Farvekoder:

Brug farvekoder til at give dig et endnu bedre overblik. 

Det kunne f.eks. være:

Dem uden farve = afventer. De orange = er i gang. De grønne = planlagt/udgivet. De røde = kasseret.

 

 

Gør klar til hele året:

Lav planen klar for et år af gangen. Du skal ikke udfylde hver måned endnu. Men det giver dig mulighed for at indsætte content og aktiviteter, der er relevante, når du støder på dem, så de ikke er blevet glemt, når du kommer til den måned.

 

 

Udfyld måned til måned:

Tag en måned af gangen. Gå i gang med og færdiggør næste måneds content plan, så den ligger klar inden den første. Så har du overblikket over, hvordan du skal fordele dine indsatser og ressourcer ud fra aktiviteter og indhold der skal laves. Den er selvfølgelig dynamisk, så du kan rykke og tilføje, men det giver overblikket at have linjerne for måneden på plads.

 

 

Brug dine kollegaer:

Når du skal sætte indhold ind i din conent plan, så brug dine kollegaer. De ved ofte en masse andet end du gør. Har du en salgsafdeling, så stik hovederne sammen med dem. Har du en kundeservice, så hør hvad der fylder hos dem. Og så videre. Så har du vinkler og aktiviteter, som du måske ikke selv havde set.

 

 

Genbrug:

Du har lavet en content plan for 2024  – og fulgt den. Nu springer vi til 2025, og så har du allerede basen til den næste. Du tager det bedste indhold med over: relevante interne og eksterne aktiviteter, og det indhold, som klarede sig ekstra godt. Genbrug er guld – også i en content plan.

Har du brug for sparring til udvikling eller eksekvering af content, så kontakt Katja, vores content- og marketingskonsulent, på tlf. +45 54 33 18 46

Del denne artikel