Skip to main content

ConsiderThis

Byggepladskommunikation

Vi sikrer at kommunikationen er på plads(en)!

Vi har samlet et overblik over de forskellige kommunikationsopgaver der er relevante for at fortælle den gode historie om et professionelt byggeprojekt.

Skræddersyede kommunikationsløsninger til faste priser.

Vi har samlet de vigtigste kommunikationsopgaver for bygherre, entreprenør og mægler ét sted. Du vælger og sammensætter de moduler, du har brug for – og vi giver en fast pris, så dit budget er kendt og holder. Herfra overtager vi hele koordineringen og eksekveringen. Får du brug for mere undervejs? Så bygger vi bare ovenpå.

Når vi er med omkring kommunikationen i et byggeri, flytter indsatserne sig fra at være reaktive til at blive en aktiv del af oplevelsen omkring byggepladsen. For selvom løbende skiltning, naboorientering og projekthjemmeside kan være tidskrævende, giver det store gevinster at være i dialog med omverdenen. Det fjerner de naturlige myter, der nemt opstår, og sikrer stærk synlighed, så både bygherre og entreprenør fremstår professionelle. Det ser bare bedre ud, når der er styr på det – og det smitter direkte af på bygherrens brand. 

Nedenfor kan du se vores tre standard pakker – On-site compliance, In-site Pro + branding og On-site enterprise.

En byggeplads, hvor kommunikationen hænger sammen, sender et signal til bygherrer, naboer og myndigheder om, at der er 100 % styr på projektet. Det minimerer klager fra naboer, skaber tillid hos investorer og sparer entreprenøren for tid og besvær.

Er du i tvivl om hvordan du kan sammensætte en pakke specifikt til jer? Så lad os hjælpe – og husk du kan altid lægge til. Det kan være at i selv tager jeg af compliance med skiltning, sikkerhedsvisualisering, ISO skiltning osv., men gerne vil have hjælp til at skabe mere synlighed og opmærksomhed om projektet eller have mere fokus på visualisering og rapportering som ESG og bæredygtighed. Det er super enkelt. Vi hjælper med at sammensætte en pakke af de moduler der er relevante for indsatsen sammen med et overskueligt budget.

ON-SITE + COMPLIANCE

Opstartspakke
DKK 25.150 u/moms
  • 1 x ISO infotavle til hegn
  • 1 x Hegnsbanner
  • 1 x Portskilt med pladsoversigt
  • 1 x Byggepladskort
  • 1 x Sikkerhedsvisualisering

ON-SITE PRO + BRANDING

Opstart + opmærksomhed
DKK 68.500 u/moms
  • Alt fra Compliance pakken
  • 1 x Kernefortælling
  • 1 x Projekthjemmeside (Basic)
  • 1 x PowerPoint-præsentation
  • 1 x Borgerbrochure om projektet
  • 1 x Visualisering til fraværdsstats
  • 1 x Visualisering af miljø/ESG

ON-SITE ENTERPRISE

Den komplette kommunikartionspakke
DKK 98.500 u/moms
  • Alt fra Compliance og Branding
  • 1 x Visuelt organisationsdiagram
  • Løbende indhold til sociale medier
  • Rapportering
  • System Splendid (Projekt-/sftalestyring)

Moduler og tilkøb

Alle vores moduler er komplette opgaver, der som udgangspunkt løses uafhængigt af andre moduler. Vi koordinerer og eksekverer.

For nemhedens skyld har vi opdelt vores moduler i kategorier, således at opbygning af egne pakker og løsninger er mere overskuelig.

!

Sikkerhed, skiltning, statistik og rapportering

Vi leverer færdige infotavler med de lovpligtige ISO 7010-sikkerhedsikoner. Det sikrer, at alle på pladsen forstår sikkerhedskravene med det samme – uanset sprog. Tavlerne leveres klar til montering på enten plast eller metal, opbygget med slidstærkt folie, der kan holde til det hårde miljø på en byggeplads.

Vi oversætter komplekse sikkerhedsregler og logistikplaner til letforståelig infografik og visuelle oversigtskort. Gennem farvekodede zoner, piktogrammer og visuelle byggepladsplaner sikrer vi, at kørselsveje, gåzoner og nødudgange er logiske for alle på pladsen. Det minimerer risikoen for ulykker og fjerner sprogbarrierer fra dag ét.

Vi gør pladsens sikkerhedsdata synlige på tværs af hele projektorganisationen ved at transformere statistikker til et letforståeligt og værdifuldt styringsværktøj i hverdagen. Gennem visuelle løsninger som “dage uden ulykker”-tællere og effektiv infografik i mandskabsbygningen sikrer vi, at alle faggrupper og aktører hurtigt kan afkode sikkerhedsstatus og resultaterne af de løbende runderinger. Det gør dataene handlingsorienterede, skaber et fælles ansvar og motiverer til at opretholde en stærk sikkerhedskultur på selv de største pladser.

Vi hjælper med at strukturere og visualisere jeres data om ESG, sikkerhed og projektets fremskridt, så de bliver lette at formidle til både bygherrer, investorer og myndigheder. Ved at oversætte komplekse målinger, CO2-regnskaber og sikkerhedshistorik til professionelle, overskuelige rapporter og infografikker, sikrer vi fuld transparens på projektet. Det sparer administration, styrker tilliden hos jeres samarbejdspartnere og dokumenterer sort på hvidt, at byggeriet lever op til alle moderne krav og tidsplaner.

 

Wayfinding/vejvisning og skiltning

Vi designer overskuelige byggepladskort og logistikplaner, der sikrer effektivt flow for chauffører og håndværkere. Kortene opbygges i byggeriets visuelle identitet, så alt fra kørselsveje og leveringszoner til nødudgange formidles professionelt og med en klar rød tråd

Vi leverer lovpligtige portskilte med integrerede pladsoversigter, der sikrer effektiv vejvisning og fuld compliance fra dag ét. Skiltene designes i byggeriets visuelle identitet og rummer de obligatoriske informationer om CVR- og RUT-numre samt påbudte sikkerhedspiktogrammer, så Arbejdstilsynets og Skattestyrelsens krav overholdes. Samtidig sikrer den integrerede logistikplan, at chauffører og gæster hurtigt kan orientere sig om kørselsveje og zoner, inden de kører ind på pladsen.

I kan forvandle byggepladsens hegn til flotte og kreative bannere. Vi designer i byggeriets visuelle identitet med en klar rød tråd, så de effektivt kommunikerer information om byggeriet, samtidig med at de skaber en professionel profil udadtil.

Få et stort flag til at hænge fra en af kranerne på pladsen. Det er en effektiv måde at vise omverdenen, hvem der har ansvaret for byggepladsen. Flag kan laves i meget store formater med et stort udvalg af monteringsløsninger.

Oversigtskort og tydelig wayfinding skaber struktur i mandskabsbygningen og skurvognsbyen, så både egne folk, underentreprenører og gæster hurtigt finder vej. Skiltene designes i byggeriets visuelle identitet og viser direkte til projektkontorer, mødelokaler, kantine og omklædning. Det sikrer en professionel modtagelse og sparer medarbejderne for unødig søgetid i hverdagen.

Kernefortælling og markedsføring

Skab oplevelser for borgere i nabolaget. Med et projektbanner involverer I omverdenen i byggeriet. Hvert byggeri rummer en masse spændende historier, og ved at dele dem på en visuelt flot og spændende måde, vil rigtig mange tage det til sig og fortælle videre om projektet.

 

Store, iøjnefaldende mæglerbannere starter salget og udlejningen af ejendommen, mens der stadig bygges. Bannerne placeres strategisk på facader eller hegn for at fange forbipasserendes opmærksomhed og lede potentielle købere og lejere direkte videre til mæglerens eller boligselskabets kontaktoplysninger. Det sikrer maksimal synlighed for projektet i lokalområdet og forkorter liggetiden, når byggeriet tages i drift.

Kreativ hegnsudsmykning forvandler byggepladsens hegn til en levende og indbydende del af byrummet. Gennem gennemtænkt storytelling, grafik eller billeder fortælles projektets historie direkte til de forbipasserende. Det åbner op for dialog, minimerer frustrationer i nabolaget og skaber i stedet nysgerrighed, stolthed og positive samtaler i lokalområdet, mens der bygges.

En stærk kernefortælling samler byggeriets vision, værdier og formål i et klart og præcist sprog. Den fungerer som det tekstmæssige fundament for hele projektet og sikrer en rød tråd i alt fra naboorientering til pressemeddelelser. Når målsætningen og historien bag byggeriet er formuleret skarpt, bliver det langt nemmere for både bygherre, entreprenør og rådgivere at kommunikere ensartet og professionelt udadtil.

overskueligt og digitalt sted. Siden holder naboer, myndigheder og investorer opdateret med tidsplaner, status på byggeriet og varslinger om f.eks. nattearbejde eller spærrede veje. Platformen kan nemt udvides med og kobles til sociale medier (SoMe), så opdateringer, videoer og historier fra pladsen rammer bredt i lokalområdet og leder interesserede direkte ind til de officielle informationer. Det minimerer mængden af opkald og klager, skaber fuld transparens og fungerer som projektets officielle ansigt udadtil 24 timer i døgnet.

En professionel PowerPoint-præsentation sikrer en skarp og ensartet formidling, når byggepladsen modtager gæster, investorer, myndigheder eller nye samarbejdspartnere. Præsentationen opbygges i byggeriets visuelle identitet med en klar rød tråd, så projektets kernefortælling, hårde fakta, tidslinjer og sikkerhedsregler præsenteres visuelt flot og overskueligt. Det sparer tid på forberedelsen og sikrer, at projektorganisationen efterlader et top-professionelt indtryk hver gang.

Naboorientering og tæt dialog minimerer frustrationer og klager, når byggeriet støjer, spærrer veje eller skaber tung trafik i lokalområdet. Gennem gennemtænkte indsatser som nabo-sms, infobreve og fysiske eller digitale informationsmøder sikrer vi, at naboerne altid er varslet i god tid før kritiske faser i byggeriet. Det skaber forståelse, opbygger tillid i nabolaget og sikrer entreprenøren ro til at fokusere på selve byggearbejdet.

Løbende brochurer og trykte infobreve holder naboer og borgere tæt og kontinuerligt opdateret om byggeriets udvikling. Ved at pakke informationerne ind i byggeriets visuelle identitet og kombinere det med spændende historier fra pladsen, skabes der tryghed, færre misforståelser og en positiv opbakning til projektet i hele nabolaget.

Professionelle case-historier dokumenterer projektets succes, komplekse løsninger og det færdige resultat, når byggeriet afleveres. Gennem interviews med nøglepersoner, skarpe tekster og professionel billeddokumentation fanges de gode erfaringer og det stærke projekt. Det skaber værdifulde referencer i jeres visuelle identitet og historik, som efterfølgende kan bruges direkte i fremtidige udbud, prækvalifikationer og markedsføring for at vinde nye projekter.

Refleksveste med logo sikrer, at jeres visuelle identitet er synlig på alle, der færdes på pladsen. Det opfylder de lovpligtige sikkerhedskrav, samtidig med at det sender et professionelt signal om struktur. Vestene kan med fordel leveres i en dedikeret farve til eksempelvis gæster, så alle kan se, at de ikke færdes på pladsen til daglig.

Personalekort med logo sikrer hurtig og synlig identifikation af alle medarbejdere, underentreprenører og gæster på pladsen. Kortene designes i byggeriets visuelle identitet og kan nemt integreres med pladsens elektroniske adgangskontrol, f.eks. ved drejekors eller porte. Det styrker sikkerheden, letter kontrollen og sender et professionelt signal til bygherrer og myndigheder om, at der er 100 % styr på, hvem der færdes på pladsen.

En visuel og professionel tryksag gør det nemt at give gæster, investorer og myndigheder noget håndgribeligt med hjem efter et møde eller et event. Her vises billeder, tidslinjer og fortællingen om projektet. Det viser en stor seriøsitet omkring byggeriet og sikrer, at modtageren får historien og detaljerne med hjem i en professionel ramme. Tryksagen kan designes og produceres før byggeriet påbegyndes som en forventningsskaber, løbende for at tage fat i processer og måden man undervejs har sikret fremdrift eller ved afslutning af byggeriet.

Professionelle film- og videooptagelser dokumenterer byggeriet og skaber levende indhold tilpasset projektets specifikke behov. Det kan være alt fra droneoptagelser,  automatiske timelapse-optagelser, der viser hele fremskridtet på pladsen på få minutter, til dybdegående dokumentarer, salgsvideoer til markedsføring af området eller visuel undervisning og onboarding af mandskab. Videoerne produceres i formater, der nemt kan deles på projekthjemmesiden, sociale medier eller til investormøder, hvilket sikrer maksimal opmærksomhed og en stærk visuel dokumentation af jeres arbejde.

Billeder og fotodokumentation fastholder byggeriets milepæle og leverer det visuelle materiale til projektets kanaler. Det dækker over dronefotos af pladsen, professionelle billeder til case-historier og markedsføring, samt løbende dokumentation af de tekniske løsninger, før de lukkes inde i konstruktionen. Materialet bruges direkte på projekthjemmesiden, i tryksager eller som dokumentation over for bygherrer og investorer.

Specielle koncepter og løsninger

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Harmonikaindhold

Vælg ConsiderThis som digitalt design- og marketingbureau, hvis du skal have lavet visuelt design, branding, strategi, content eller digital marketing.