Ny vinkling på branding – Zealand
Ny vinkling på branding En stærk fælles identitet, om hvem man er som studerende hos Zealand. Kampagnen er tilrettelagt til at køre et bredt brand-spor, tilpasset til udvalgte kanaler. Branding Digital
Zealand bad os teame op med fotograf Martin Juul, og skabe en ny film til Zealands brandingindsats. De skulle have en ny vinkling på branding. Vi har tidligere talt med Zealand om betydningen og værdien af deres brand. Derfor kender vi både muligheder og udfordringer ret godt. Sammen med Martin Juul og Zealands team udviklede vi en historie, der er fortalt af de studerende til de studerende – uden at være for faglig, for informativ og for almindelig. Zealands Branding-spor skal helt klart skabe en følelse af fælles identitet hos de unge, uanset faglig interesse. Det at læse videre på Zealand skal være noget man er stolt af! Og noget man vælger, fordi man har en plan med sin fremtid.
Filmen er vist bredt i biografer og til over 100.000 på digitale platforme. Der er produceret en masse support-materialer til forskellige følgekampagner, som vi har udviklet løbende i form af forkortede varianter, små nye historier, annoncer og print og outdoor.
Foruden det kreative oplæg, manuskrift og konceptet, er der også tænkt ret meget over, hvordan materialet kan bruges i variation i alle kanaler som billedannoncering og små videoer. Vi får utrolig meget ud af det materiale, der er produceret. I dag er det vigtigt at man tidligt i processen tænker variationer af en kampagnefilm ind i produktionen.
Filmen er produceret af fotograf Martin Juul for Zealand Sjællands Erhvervsakademi. ConsiderThis har arbejder tæt med Zealand og Martin i processen med manuskrift, konceptudvikling, vinkling og brandstrategiske overvejelser. Yderligere har ConsiderThis eksekveret alle kampagner på Facebook, Instagram, TikTok & Youtube.
Ny vinkling på branding En stærk fælles identitet, om hvem man er som studerende hos Zealand. Kampagnen er tilrettelagt til at køre et bredt brand-spor, tilpasset til udvalgte kanaler. Branding Digital