ConsiderThis

Oplev mere lokalt

En kampagne med det formål at øge kendskabet til oplevelser i Slagelse kommune. I stedet for at køre ud skal borgerne blive og opleve i kommunen.

Konceptudvikling

Hjemmeside

Some Strategi

Projektledelse

Community Management

Research

Oplev mere lokalt i Slagelse

Opgavens omfang

Kampagnen “Oplev mere lokalt” er støttet af Slagelse kommune, men er et initiativ fra de 3 erhvervsforeninger i Skælskør, Korsør og Slagelse. Borgerne skulle inspireres til at opleve mere indenfor kommunegrænsen, og derved bidrage til mere liv og flere muligheder for byernes erhvervsdrivende. Samtidigt skulle kampagnen kunne drives videre af mere eller mindre frivillige kræfter. Oprindeligt var ønsket 3 film fra byerne og en SoMe indsats. Vores oplæg blev en anderledes vinkel: Hvad med at lave lidt humor i de tre byer? Bruge lokale skuespillere? Lade filmene “larme” lidt for oplevelserne i film med hver deres tema og by? En hjemmeside, der afspejler tone of voice, og som er opbygget af temaer? Og en løbende historiefortælling på sociale medier?

Vi vidste fra starten, at vi ville lave en tydelig lokal forankring, og at filmene skulle repræsentere by, natur og handel. Samtidigt var det vigtigt for os at filmene ikke blev et glansbillede og et salgsspeak. Derfor skrev vi et koncept med historier fortalt af et makkerpar: et moderne Gø og Gokke, hvor ingen er for kloge og ingen for dumme. Makkerparret er venner og byder hinanden på forskellige oplevelser. Den ene karakter er lidt “Pippi” og den anden er mere reflekterende.

 

Mens vi sidder med udarbejdelsen af manuskripter til filmene, så er byerne så småt begyndt at pynte op til det forestående Tour de France, og overalt står nu gule cykler. Derfor består kampagnen reelt af 4 film og ikke kun de planlagte 3, da vi simpelthen ikke kunne lade være med at skrive en film, der tager det tema op. Det bliver kampagnens første film som også på forenemmeste vis, introducerer de to venner.

 

Filmene er opbygget med en humoristisk punchline, men uden at være for anmassende og samtidigt er de meget vestsjællandske.

Vi (CT og Jens Vadmand) gennemførte en casting session sammen med instruktør Peter Thieme, og fandt det perfekte par i Flemming Bendixen og Frederik Karstrøm.


Filmene er et bærende element i kampagnen, men står ikke alene. Formålet med filmene er at skabe interesse for hele kampagnen, give et hyggeligt selvportræt af vestsjællænderen og samtidigt vise at der kan laves en masse spændende og kreativt i kommunen. Filmene skal også skabe omtale og trafik til en kampagnehjemmeside, der er udviklet til formålet. Hjemmesiden er modsat mange andre “hvad sker der”-sider ikke baseret på arrangementer, datoer og tider, men på temaer. Temaerne må gerne være lidt skæve, og de omfatter både planlagte arrangementer og oplevelser på egen hånd. Temaerne er så yderligere bakket op af opslag og historier på de sociale medier, outdoor og print. 

Vi er stolte over resultatet og det kreative koncept vi har udviklet. Der er dele af det oprindelige koncept, der ikke blev søsat, men det kan nåes endnu – vi glæder os til at udvikle kampagnen yderligere.

Idé- og konceptudvikling: Allan Strudahl og teamet hos Consider This sammen med filmfotograf Jens Vadmand.

 

Medvirkende: Flemming Bendixen, Frederik Karstrøm og Bolette Rogert Aagren. Optaget af filmfotograf Jens Vadmand, assisteret af fotograf Patrick Dufrêche og instrueret af skuespiller og instruktør Peter Thieme.

Andet du måske kan li´